Miniton (mini)

Miniton er badminton og sjov for børn i alderen 4-8 år.

Miniton er klubbens tilbud til de yngste børn, som er klar til de første skridt ind i badmintonverdenen – sammen med en forælder. På dette hold deltager forældrene aktivt i træningen og bliver en væsentlig del af barnets læring og glæde ved bevægelse.

Træningen ledes af en fast træner og to hjælpetrænere, som planlægger øvelser og lege med fokus på badmintonens grundelementer. Målet er at skabe trygge rammer og motiverende aktiviteter, hvor både børn og forældre er i bevægelse og lærer sammen i et inspirerende fællesskab.

Forældrenes rolle er primært at kaste bolde til børnene og deltage i de aktiviteter, som giver mening. Forælderens rolle kan også varetages af en ældre søskende eller bedsteforælder.

Alderen er blot vejledende. Overordnet anbefales det, at børnene deltager i Miniton i 1-2 sæsoner, indtil de har lært at træne og udviklet de grundlæggende tekniske færdigheder.

De første to miniton-gange er helt gratis i Vejle Badminton Klub. Så kan du prøve, om miniton også er noget for dig. Vi har ketchere og bolde til alle. Gode indendørssko er dog nødvendige.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Ungdom (UNG)

Velkommen til Ungdomsafdelingen
 
Kunne du tænke dig at blive medlem af VBK og spille badminton? Vi har mange ungdomshold på forskellige niveauer og aldersgrupper. Du kan se dem her på hjemmesiden.
 
Mød op en dag og prøv - og tag en snak med vores trænere - eller ring til vores hovedtræner Erik Pedersen på tlf: 27 24 21 49
 
Du kan også skrive til os på ungdom@vejlebadmintonklub.dk.

Tilmeld/Læs mere - (8)

Senior (SEN)

Velkommen til seniorafdelingen. I VBK har vi flere forskellige seniorhold.
Med træner: (Turneringsspillere, DS og serie-spillere), træning:
Tirsdag - kl. 19:00 - 21.00 (med træner)
Torsdag - kl. 19.00 - 21.00 (med træner)
 
Motionister:
Mandagsfjer: Mandage kl. 20.00-21.30. Uden træner men med holdsætter. Beregnet til trænede tidligere turneringsspillere.
Onsdagsfjer: Motionister, men meget mere end havebadminton. Du skal have spillet før.

For begge motionshold gælder det, at der primært bliver spillet doubler med forskellige med­ og modspillere. Der skal ikke meldes fra, når møder, børnefødselsdage, skader eller andet forhindre én i at komme.
Hver gang vil der være en holdleder, der sætter kampe. Regn med 3 runder.

Vil du gerne starte? Alle nye holdspillere og turneringsspillere over 17 år bedes henvende sig til træner Erik Pedersen på mobil 27242149.
 


Tilmeld/Læs mere - (4)

Motionshold (MOTIO)

VBK udlejer ikke baner. Alt er holdbaseret.

Seniormotion mandag, tirsdag og torsdag aften er oprettet som hold, hvor holdet max kan have 18 spillere, dvs. der er plads til 4 doubler og en single. Det koster 600 kr. pr. sæson pr. deltager med opkrævning af 50% i september og de resterende 50% i januar. Når I møder op tager I blot en ledig bane. Kan I alle ikke komme, kan man jo møde op alligevel - det er bestemt tilladt at spille med andre, end dem man har meldt sig til med :-)
Der er plads til 5 på hver bane.
Kontakt VBK hvis det driller eller du mangler en bane - på ungdom@vejlebadmintonklub.dk 

 

Tilmeld/Læs mere - (3)
Vi takker vore sponsorer

Vejle Badminton Klub

Vestre Engvej 57, 7100 Vejle